Bilsavn Det er ærgerligt og ofte dyrt at skulle undvære sin bil. Derfor tilbyder Tryg, i samarbejde med reparatører over hele landet, at du kan låne en bil, hvis din egen er til reparation efter en skade, der er dækket af kaskoforsikringen. Det kalder vi Tryg Reparation. Vælger du at udvide din bilforsikring med dækning for bilsavn, er du også dækket i de situationer, hvor du ikke kan låne en bil gennem Tryg Reparation, nemlig hvis din bil er blevet stjålet eller totalskadet. Ved tyveri er erstatningen 609 kr. pr. dag i indtil 28 dage, mens bilen er væk, og ved totalskade udbetaler vi 6.094 kr. oven i erstatningen for bilen (2011 indeks). |