Selvrisiko

Du kan selv vælge, om du vil have en selvrisiko på din bilforsikring, dvs. om du selv vil betale en del af udgifterne til en skade på din bil eller en skade du forvolder ved brugen af din bil. Hvis du vælger at have selvrisiko på din bilforsikring, betaler du til gengæld en lavere pris. Den selvrisiko du vælger gælder både for skader som dækkes på forsikringens ansvars- og kaskoforsikring.

Er du under 25 år skal du, for at kunne tegne forsikringen, vælge en selvrisiko på minimum 5.000 kr. (2011 indeks).

Hvis bilen ved en skade føres af en anden end forsikringstager/registreret bruger eller dennes ægtefælle/samlever, og føreren er under 25 år, opkræves, udover den valgte selvrisiko, en ekstra selvrisiko på 5.000 kr. (2011 indeks).